Workshop: Effektiv CSR integration i praksis (København)
– Få CSR ind i hjertet af forretningsstrategien og organisationen
CSR er ved at blive et konkurrenceparameter på linje med pris og kvalitet. Men hvordan kan du skabe en stærk kobling mellem forretningen og virksomhedens samfundsengagement, så CSR-arbejdet bliver strategisk, systematisk og værdiskabende? Og – vigtigst af alt – hvordan sikrer du, at virksomhedens forretningsstrategiske CSR-mål rent faktisk bliver indfriet i praksis?
På denne konference vil vi stille skarpt på, hvordan du kan skabe et stærkt strategisk fundament for at virksomhedens CSR-arbejde kommer til at skabe værdi for både samfund og på bundlinjen. Og vi vil se på, hvordan virksomhedens CSR-relaterede forretningsmål kan blive indfriet i praksis som en del af virksomhedens organisation og daglige arbejdsrutiner.
Til at guide os sikkert gennem dagen har Institut for Personaleudvikling inviteret én af Skandinaviens førende CSR-eksperter, Tania Ellis, som vil give dig både frisk inspiration, ny viden og nogle praktiske værktøjer, der kan hjælpe dig godt i gang med at få virksomhedens samfundsengagement ind i hjertet af forretningen og organisationen.
Undervejs vil I desuden få indlæg fra to virksomheder, som vil dele ud af deres praktiske erfaringer og give os nogle gode råd med på vejen.
Tania Ellis, Executive MBA, har speciale i koblingen mellem samfundsansvar, forretning og innovation, og har med sin CSR trendformidlings- og rådgivningsvirksomhed ”The Social Business Company” gennem de sidste 10 år samarbejdet med en lang række af Skandinaviens mest respekterede virksomheder og organisationer. I medierne benyttes Tania Ellis hyppigt som ekspert, trendspotter og meningsdanner både herhjemme og i udlandet, og hun skriver også selv om de sociale business-tendenser i artikler og bøger. Hun er bl.a. forfatter til den første danske bog om social innovation ”De Nye Pionerer” (Jyllands-Postens Forlag 2006) samt den internationalt anerkendte opfølger ”The New Pioneers” (Wiley, 2010), som findes på Cambridge’s Top 40 liste over verdens bedste bøger om bæredygtig business.
Se det fulde program samt tilmelding hér
Formålet med CSR konferencen
Denne konference har til formål at give dig et overblik over de forskellige måder, du i praksis kan gribe CSR-arbejdet an, så det både understøtter virksomhedens forretningsstrategi og kommer til at leve i praksis ude i organisationen.
Du vil således få både frisk inspiration og trends, ny viden samt nogle praktiske værktøjer, der kan hjælpe dig godt i gang med at sammenkoble virksomhedens forretningsmål med CSR og employer branding.
Som deltager får du også adgang til et spændende 50 siders online modul, som har fokus på CSR fra A-Z.
Konferencen henvender sig til de ledere, CSR-ansvarlige eller konsulenter, der arbejder med – eller ønsker at arbejde med – samfundsansvar og bæredygtighed på en strategisk, systematisk og værdiskabende måde, så virksomhedens forretningsmål og samfundsengagement kan gå hånd-i-hånd.
På nuværende tidspunkt har flere ledere og direktører fra både den offentlige og private sektor tilmeldt sig, så vi forventer en spændende og interaktiv dag med rum til erfaringsudveksling samt en afvekslende undervisningsform, der byder på både oplæg og øvelser.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Praktisk info
Konferencen afholdes i København d. 10. marts kl. 0800-1600 og i Aarhus d. 17. marts kl. 0800-1600.
Pris: 4.500,00 kr. Er I tre deltagere tilbydes en samlet pakkepris á kr. 12.000,-
Prisen inkluderer fuld forplejning, undervisningsmateriale samt udlevering af kursusbevis på selve dagen. Der tages forebehold for ændringer i programmet. Alle priser er ekskl. moms.
Post a comment
And join the conversation