(Tilmeldingsfrist 25. april 2025)
Hvordan fastholder man engagement og fremdrift i bæredygtighedsarbejdet, når lovgivningen ændrer kurs?
Kom med, når Wexøe med opbakning fra UN Global Compact Network Denmark inviterer til netværksmøde med fokus på den miljømæssige dimension af ESG – og få inspiration, konkrete værktøjer og mulighed for erfaringsudveksling med ligesindede.
Om arrangementet
Med udskydelsen af CSRD-rapporteringen er det vigtigt ikke at miste momentum i den grønne omstilling. Dette netværksmøde sætter fokus på, hvordan virksomheder kan bevare retning og ambitioner i bæredygtighedsarbejdet – også når de regulatoriske krav rykkes.
Tania Ellis, ekspert i bæredygtig forretningsudvikling og stifter af The Social Business Company, deler de nyeste tendenser og praktiske metoder til at styrke virksomheders miljømæssige ansvar.
Du kan desuden høre Jesper Jerlang, Director of Technology & Compliance hos Aasted, fortælle, hvordan en produktionsvirksomhed arbejder konkret og målrettet med grøn omstilling og ESG – både internt og i samarbejde med kunder og leverandører. Jesper bringer hands-on erfaringer og praksisnære eksempler med sig fra en branche i forandring.
Uanset hvor langt I er i jeres ESG-rejse, vil dagen give inspiration til både strategisk retning og praktisk handling.
Arrangementet er relevant for dig, der arbejder med bæredygtighed, ESG, strategi eller rapportering i en virksomhed, og som ønsker at holde fokus og fremdrift i en tid med ændrede rammevilkår.
Agenda:
Agenda
09:00 – 09:30: Registrering og morgenbrød
09:30 – 09:45: Indledning og formål med mødet
09:45 – 10:15: Præsentation af Business Case for CO2 Reduktion af UN Global Compact-medlem Aasted
10:15 – 11:00: Præsentation Tania Ellis; Geopolitik flytter ind i ESG-organisationen
11:00 – 11:15: Kort pause
11:15 – 11:45: Brainstorming om ESG-narrativ – Fælles dialog
Kapacitet: Max 50 pladser fysiske pladser. Har du ikke mulighed for at deltage fysisk, er det muligt at deltage online.