Minikonference: Social impact på bundlinjen
– Sådan måler du værdi & effekt af dit samfundsengagement
Hvordan måler du effekten af dit samfundsengagement på den miljømæssige, sociale og økonomiske bundlinje? Og hvordan kan du bruge impact målinger som løftestang til værdiskabelse og innovation?
Kom og få ny viden og inspiration på vores minikonference, hvor vi sætter fokus på, hvordan du i praksis kan arbejde med impact målinger som et kommunikations- og strategisk beslutningsværktøj.
Du vil få mulighed for at møde:
- Den sociale business ekspert som indleder minikonferencen med et overblik over globale og nationale trends, værktøjer og nøglebegreber (Tania Ellis, The Social Business Company)
- Den erfarne miljøekspert, som samarbejder med virksomheder om at måle og værdisætte miljøpåvirkninger fra hele deres værdikæde (Mikkel Stenbæk Hansen, Miljøstyrelsen)
- Det samfundsengagerede forsikrings- og pensionsselskab, som har udviklet et værktøj til at sætte kroner og ører på forebyggende sociale indsatser (Vibeke Molin, Skandia)
- Den sociale bank, som kun investerer i virksomheder med et både økonomisk og samfundsgavnligt afkast (Claus Skytt, Merkur Andelskasse)
Igennem programmet vil vi diskutere, netværke og udveksle erfaringer og ideer til, hvordan du selv kan måle værdien og effekten af dit eget samfundsengagement.
Download program her (klik på foto)
MINIKONFERENCEN ER FOR DIG SOM ØNSKER:
- Overblik & indsigt over social impact landskabet
- Forståelse for hvordan man kan værdisætte CSR og socialøkonomi
- Konkret inspiration til kvantificering af grønne/sociale mål
- Indblik i andres praktiske erfaringer
- At møde & netværke med andre med interesse i dette felt
Minikonferencen afholdes i samarbejde med vores videnpartner Kooperationen
Kooperationen er en værdibaseret arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Vi rådgiver vores medlemsvirksomheder, varetager deres interesser og arbejder aktivt for at skabe bedre rammer for at drive samfundsansvarlig virksomhed i Danmark.
Læs mere på www.kooperationen.dk
PROGRAM
Velkomst ved Tania Ellis, The Social Business Company og Karen Elisabeth Høeg, Kooperationen
Social impact på bundlinjen – et overblik
Hvordan ser landskabet for social impact ud lige nu globalt og nationalt? Hvordan måler virksomheder effekten af deres samfundsengagement? Og hvordan kan man bruge impact målinger som løftestang til værdiskabelse og innovation? Overblik over trends, cases, værktøjer og nøglebegreber.
– Tania Ellis, specialrådgiver og direktør, The Social Business Company
Den grønne bundlinje: Environmental Profit & Loss i praksis
Hvordan ville driftsregnskabet se ud, hvis naturen kunne sende en regning? Dette er tankegangen bag den nye regnskabmetode Environmental P&L. Hvordan arbejder frontløbervirksomheder med metoden i praksis, og hvad får de ud af det?
– Mikkel Stenbæk, funktionsleder, Miljøstyrelsen
Den sociale bundlinje: Social Return on Investment (SROI) i praksis
Hvad koster det at stå uden for samfundet socialt, helbreds- eller arbejdsmæssigt? Og hvad vil det samfundsøkonomiske afkast være ved en forebyggende indsats? Hør hvordan Skandias måleværktøj sætter kroner og ører på forebyggelse af udenforskab som investering, fremfor en omkostning.
– Vibeke Molin, CSR projektleder, Skandia
Den økonomiske bundlinje: impact investeringer i praksis
Hvad er afkastet på fx uddannelse, grøn energi og finansiel inklusion? Hos Merkur investeres der kun i virksomheder, der har til formål at skabe positive sociale eller miljømæssige forandringer. Hvilke udlåns- og investeringskriterier arbejder Merkur med for at sikre et samfundsgavnligt afkast – og kan det betale sig?
– Claus Skytt, afdelingsdirektør, Merkur Andelskasse
PRAKTISKE INFORMATIONER & TILMELDING
Tid: Tirsdag d. 31. maj, kl. 12.30 – 17.00
Sted: KPH-Projects, Enghavevej 80, 3. sal, 2450 København SV (www.kph-projects.dk)
Deltagerpris (ekskl. moms):
Ikke-medlemmer: 950 kr.
Premium Club medlemmer: gratis (inkluderet i medlemskab)
Basic Club medlemmer: 650 kr.
Starts-ups & Studerende: 250 kr.
Er du ikke medlem af The Social Business Club? Så læs mere nedenfor.
Priser er ekskl. moms og inklusiv kaffe, te, isvand og frugt.
TILMELD DIG MINIKONFERENCEN HÉR:
PS. En del af vores mission i The Social Business Company er at bidrage til en kultur, hvor man giver mens man selv vokser. Så hvis du har svært ved at finde midler til at kunne deltage, kan vi måske hjælpe hinanden: Vi kan altid bruge et par hjælpende hænder til praktiske gøremål før, under og efter minikonferencen – og så kan du til gengæld deltage uden beregning. Send blot en mail med ansøgning til vores “Give & Grow” ordning hér.
Om The Social Business Club
The Social Business Club er et inspirations- og netværksforum for professionelle med interesse i innovative og bæredygtige (erhvervs)praktikker, der skaber økonomisk og social værdi.
Basismedlemskabet er gratis, og giver dig bl.a. adgang til et online netværk af over 2000 medlemmer fra hele verden med samme interesser som dig.
Gratis tilmelding via www.thesocialbusinessclub.com
Se mere om The Social Business Club og mød nogle af medlemmerne hér:
Post a comment
And join the conversation