Top Summit: Driving Sustainable Growth
Som led i den danske regerings Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 afholder regeringen den 25. september topmødet “Driving Sustainable Growth” for at danske frontløber-virksomheder kan stille deres erfaringer om ansvarlig virksomhedsadfærd til rådighed for andre danske virksomheder.
Topmødet munder ud i et idékatalog med idéer, muligheder og udfordringer for styrket vækst og konkurrenceevne gennem bæredygtighed og samfundsansvar.
Tania Ellis, The Social Business Company vil på topmødet bidrage med en ‘Corporate Engagement’ workshop, der stiller skarpt på:
Hvordan kan den rigtige strategi og interne organisering styrke arbejdet med samfundsansvar som drivkraft for innovation og vækst?
Derudover vil Sofus Midtgaard, LeaderLab, bidrage med en workshop med fokus på:
Hvordan kan nye former for partnerskaber være en kilde til bæredygtig vækst?
Jasper Steinhausen, COWI, vil bidrage med en workshop med fokus på:
Hvordan kan cirkulær økonomi blive en god forretning?
Professor Steen Hildebrandt vil indlede dagen med indlægget:
Hvilken type vækst skal vi have i Danmark?
Deltagerne på topmødet er ca. 60 repræsentanter fra de største danske virksomheder, herunder blandt andet FLSmidth, Novo Nordisk, Danfoss, LEGO Group, Coloplast, DONG Energy, Chr. Hansen, A.P. Møller Maersk, Novozymes m.fl.
Se det fulde program for topmødet her
Post a comment
And join the conversation