Af Tania Ellis
Hvor skal virksomheden sætte ind, hvis den sociale dimension skal tænkes ind som en del af den grønne bæredygtighedsindsats? Hvordan kan virksomheden styrke ’S’et i sin ESG-tilgang? Her er 5 bud på hvordan social bæredygtighed kan implementeres.
Den grønne dagsorden fylder meget i de her år. Klima, miljø, biodiversitet, grøn vækst, cirkulær økonomi. Alt sammen vigtige bæredygtighedstemaer.
Men i mit daglige arbejde som rådgiver oplever jeg, at der er en vigtig dimension, der ofte bliver overset, når vi taler om den grønne omstilling: den sociale.
Vi glemmer nogle gange, at den sociale dagsorden er en vigtig forudsætning for, at vi som samfund kan lykkes med en ambitiøs grøn omstilling. Så hvis ikke vi indtænker det sociale aspekt, er arbejdet kun halvt gjort.
Fra “circular” til “socular” economy – fra materialer til mennesker
Dykker man eksempelvis ned i delmålene for FNs Verdensmål 12 ‘Ansvarligt forbrug og produktion’, finder man en klar sammenhæng mellem den sociale og grønne dagsorden.
Indsatsområder som reduktion af affaldsmængder og beskyttelse af vores natur er forhold, der også er direkte forbundet til vores adfærd og livsstil.
Derfor skal den grønne dagsorden ikke kun handle om klimateknologier eller materialer, der skal recirkuleres. Den skal også handle om mennesker. Vi skal tænke i både “circular” og i “socular” economy.
Nye former for valuta
Så hvordan kan vi som samfund og i virksomhederne styrke koblingen mellem grøn og social bæredygtighed?
En vigtig nøgle til at styrke koblingen mellem den sociale og grønne agenda er at synliggøre værdien heraf for både mennesker og miljø. I en verden, hvor økonomi og bundlinjeresultater vægter højt, er vi derfor nødt til at udvikle forskellige former for “valuta”.
Heldigvis findes der allerede en række succesfulde eksempler fra ind- og udland, som vi kan lade os inspirere af.
Her følger fem eksempler på, hvordan den grønne og sociale agenda kan samtænkes, sammen med en række cases på, hvordan der kan sættes værdi herpå.
5 eksempler på kobling af social + grøn bæredygtighed
Forbrugeradfærd og -vaner skal ændres med “belønningsvaluta” for at understøtte en cirkulær økonomi. Det gør fx svenske Doconomy, som tilbyder forbrugere kreditkort med et CO2-loft for de månedlige indkøb; amerikanske Recyclebank har gennem en årrække belønnet genbrug i private husholdninger med point, som indsættes på et kreditkort, der kan benyttes til indkøb i lokale supermarkeder; og i Italien giver de borgerne mulighed for at veksle deres plastikflasker til metro- og busbilletter.
Beskæftigelse. Den grønne omstilling vil skabe nye typer af jobs, som både vil kunne styrke samfundsøkonomi og levestandard for det enkelte menneske. Det gør fx canadiske Plastic Bank allerede med sin Social Plastic valuta, der skaber jobs og indtjeningsmuligheder for mennesker, som indsamler plastik rundt omkring i verden. En lignende model benytter den anerkendte tæppeflise virksomhed Interface som med sit Net-Works program både skaber lokal beskæftigelse og en pipeline for materialer til egen produktion.
Inklusion. “Leave no one behind” er mantraet for FNs Verdensmål, og i Danmark bliver mantra til praksis med konkrete cirkulære indsatser som fx Pant for Pant og Flexskrald, der begge fokuserer på at skabe jobs for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i alliancer med socialøkonomiske virksomheder.
Kompetenceudvikling bliver afgørende, både for at kunne varetage de nye grønne jobs, men også for at fremme bæredygtig bevidsthed og adfærd. I Indien eksperimenterer man med begge dele ved at lade familier finansiere børnenes skolegang med indsamlet plastik; og hos førnævnte Recyclebank har forbrugere kunnet benytte deres indtjente point til også at støtte lokale Green Schools programmer.
Social & lokal sammenhængskraft. Den grønne omstilling kan også være med til at løfte lokaløkonomien i både store byer og mindre lokalsamfund. Og til det kan lokale valutaer i form af fx såkaldte Local Exchange Trading Systems tages i brug. Et meget omtalt eksempel fra den brasilianske by Curitiba viser hvordan:
Socialt løft i Curitiba
Her gjorde man det tilbage i 1970erne muligt for borgere i slumområderne at veksle indsamlet skrald til busbilletter, madkuponer og skoleudstyr.
Udover et socialt løft og indsamling af 200 tons affald inden for ganske få år, løftede det også i perioden 1975-1995 lokaløkonomien i Curitiba med 48 pct. over Brasiliens gennemsnit.
Mennesker, miljø og bundlinje
Så hvor skal man sætte ind, hvis man som virksomhed ønsker at tænke den sociale dimension ind som en del af den grønne bæredygtighedsindsats? Eller ønsker at styrke ’S’et i sin ESG-tilgang?
For virksomheder, der arbejder med den cirkulære, regenerative og grønne dagsorden, kan de fem eksempler forhåbentlig tjene som en inspirations- og checkliste til, hvordan den sociale dimension på forskellig vis kan tænkes ind som en del af bæredygtighedsindsatsen. Til gavn for mennesker, miljø og bundlinje.
